Bilferie med hunden

 

Bilferie
I forbindelse med tidligere indlæg om at flyve med en Fransk bulldog, kommer her lidt læsning om bilferie den Franske Bulldog.

En bilferie kan de fleste hunde sagtens være med på uanset race. Man skal selvfølgelig tage højde for, at de også skal ud og strække benene og tisse indimellem, samt sørge for at de har vand tilgængeligt på turen, og måske et tyggeben de kan underholdes med til den lange tur.

Derudover skal man tænke på destinationen – Er det et varmt land man skal til? Er det i den varmeste sæson? Så er det ikke sikkert at lige netop din Franske Bulldog egner sig.
Hvis det er en varm destination man skal til, overvejes længden på din hunds snude og dens vejrtrækning samt dens normale reaktion på aktivitet –  Har den normalt svært ved at trække vejret i varme eller ved meget aktivitet?

Man kan enten have hunden i et transportbur, som er den mest sikre løsning, samt at det kan være med til at skabe ro for hunden. Men alt efter hvor meget plads man har, kan hunden også være uden bur, dog er det sikreste i det mindste, at hunden er spændt fast med en sele som denne.
Trixie bilsikkerhedssele til hundeUndgå at sætte denne sele fast i et halsbånd, da hunden så kan kvæles. Benyt i stedet en sele som eksempelvis denne, og tilslut så selen nævnt ovenfor.

Der kan være forskellige regler i udlandet for, hvordan hunden skal sikres i bilen, så undersøg dette inden afrejse.

Hvis din hund er en lidt usikker og utryg hund, er der også hjælp at hente her.  Mærket Adaptil laver nogle gode produkter, der får hunden til at føle sig tryg og slappe af. Produktet indeholder nemlig en syntesisk kopi, af det feromon som tæven udskiller fra området omkring mælkekirtlerne efter fødslen af hvalpe. Hunden genkender med det samme dette stof, og slapper mere af. Der er forskellige produkter, men til en bilferie vil deres halsbånd og spray være oplagte.

              

 

Slutteligt skal det nævnes at en bilferie nok den rejse med mindst spekulationer, hvis din hund skal med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *