Hvad må din hund IKKE spise?

Mange synes det er hyggeligt at give hunden lidt andre snacks, end dens eget foder og godbidder. Dette er som sådan også helt fint, men der er en del ting som du ikke skal give din hund. Der er forskel på hunde, og nogle hunde vil reagere anderledes end andre, men for at være på den sikre side bør du undgå alt på denne liste:

◊ Avokado
Indeholder det skadelige kemikalie persin, der kan give opkast og diarre

◊ Ben fra fjerkræ og fisk, og kogte ben
Hvis benene knækker, kan disse give skader i fordøjelsessystemet samt forstoppelse

◊ Chokolade
Jo højere indhold kakao, jo værre. Kan resultere i opkast, diarre og forgiftning

◊ Chips (hvis de indeholder løg og hvidløg)
Løgforgiftning – kan give opkast, diarre, manglende appetit, blod i urinen

◊ Dej
Dejen hæver og gærer i maven og danner alkohol. Hunden kan blive beruset

◊ Fedtskæringer fra kød
Kan give bugspytkirtelbetændelse

◊ Kaffe, te og andre koffeinholdige drikke
Opkast, diarre og hjerteproblemer

◊ Kattemad
Opkast og diarre

◊ Kerner og sten fra frugt
Kan være giftige, kan blokere fordøjelsessystem

◊ Løg og hvidløg
Løgforgiftning, kan give opkast, diarre, manglende appetit, blod i urin

◊ Nødder (specielt macademia)
Nødder giftige for hunde. Kan give lammelser, opkast, diarre, blodig afføring

◊ Popcorn
Kan give problemer med fordøjelsen, hvis kornene ikke er helt poppede

◊ Rå kartofler (dog gerne tilberedte kartofler)
Indeholder giftstoffet solanin. Kan give mavetarm-irritation, blodmangel, opkast og blodig diarre

◊ Salt (I store mængder)
Kan give saltforgiftning med diarre, opkast, kramper, stivhed

◊ Sødemidlet Xylitol (findes i meget slik og tyggegummi)
Opkast, kramper, leverskader, bevidstløshed

◊ Sukker
Sukkersyge og dårlige tænder

◊ Svampe
Kan være meget giftige, og give opkast, diarre, mavesmerter, leversvigt og hunden kan besvime

◊ Selleri
Hvis selleriet ikke bliver tygget ordentligt, kan det være hårdt mod fordøjelsessystemet, og kan give dårlig mave og opkast

◊ Tomater og tomatblade/stilke
Mavesmerter, opkast, diarre, forstoppelse

◊ Vindruer og rosiner
Kan give nyresvigt

Her tænker du på “Hvad må din hund IKKE spise?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *